Gå på opdagelse i det plantebaserede køkken og dens mange smage, og lær at lave velsmagende grøn mad til både hverdag og fest. Vi vil lave kolde og varme retter til frokost- og aftenbordet, herunder klassiske retter til julefrokosten, samt enkelte salater og desserter.
På kurset introduceres du for sunde plantebaserede alternativer til kød og mælkeprodukter, veganske basisingredienser samt nye måder at bruge grøntsager og frugter på. Lær fx hvordan bananskræl kan forvandles til en lækker plantebaseret “pulled pork".
Kurset er for dig, der selv gerne vil spise mere plantebaseret uden at gå på kompromis med din sundhed. Det er også til dig der gerne vil kunne forkæle veganske familiemedlemmer og venner med lækre plantebaserede retter.
I løbet af de fem kursusdage lærer du bl.a.:
- at lave auberginesild, svampepostej, hønsefrisalat og andet pålæg
- at lave ost af nødder og grøntsager
- at lave plantebaserede udgaver af klassiske og nye retter
(fx. lasagne bolognese, fiskefilet, nachos og frikadeller, samt bearnaise- og
whiskysauce.
- at lave enkelte desserter, fx chokolademousse og kager.
- forskellige måder at udnytte grøntsagers rige smagsnuancer
Pris for råvarer er ca. 100
kr/gang. Alle råvarer vil så vidt muligt være økologiske.
Underviser: Ditte Christina Lustrup telf. 26142022 mail: dittechristina@gmail.com.
Ons | 09.10.2024 | 17:00-21:00 |
Ons | 23.10.2024 | 17:00-21:00 |
Ons | 06.11.2024 | 17:00-21:00 |
Ons | 27.11.2024 | 17:00-21:00 |
Ons | 04.12.2024 | 17:00-21:00 |
Kursusnummer
81.24
Første mødegang
Ons 09.10.2024 17:00-21:00
Sidste mødegang
Ons 04.12.2024 17:00-21:00
Underviser
Ditte Christina Lustrup
Undervisningssted
Brylle Skole
Tobovej 43
5690 Tommerup
Lokale
Skolekøkken
Pris
985,- | Almen |
735,- | Børn og unge under 18 |