Filtning er et håndværk, hvor man allerede som begynder kan lave fine ting, og hvor man til stadighed kan lære nyt. Kurset er for både begyndere og øvede.
Med filtning kan vi skabe alle slags former både hule former og flader, og vi kan bruge farver, vi bliver glade af at se på.
Oplægget til kurset er siddehynder, vegetarpels, holdere til drikkedunke, små tasker til madpakken, huer til vinterbaderne, vanter, tørklæder, ja alt det, som varmer eller gør udelivet lettere eller mere behageligt. Hvis du selv har ideer, så er de også velkomne.
Vi bruger både rå og forarbejdet uld, og alle slags i god kvalitet kan købes på kurset.
Alle nødvendige remedier findes og kan lånes, men medbring gerne nogle håndklæder og klude, samt tøj, der tåler vand og sæbe.
Hvis vejret tillader, vil arbejdet med rå uld foregå udendørs
Underviser:
Mette Østman er kunsthåndværker og en erfaren underviser. Hun har tidligere
undervist her i Verninge Husflid. Driver
Filtværket i Odense, en filtvirksomhed med design, produktion og undervisning.
Har udgivet bøgerne ’Filtede støvler’ 2015 og ’Filt runde krukker’ 2016. Er
medforfatter til bogen ’Filt dig Klog’ som udkom i 2018 og i revideret udgave i
2023.
På hjemmesiden www.metteoestman.dk kan du finde billeder af Mettes filtede ting, samt finde mail og telefonnr. hvis du har spørgsmål til kurset. Følg gerne med på Filtværkets facebookside eller instagram @filtvaerk_dk og @mette.oestman, hvor der også findes inspirerende billeder.
Lør | 10.05.2025 | 09:00-15:25 |
Søn | 11.05.2025 | 09:00-15:25 |
Kursusnummer
29.25
Første mødegang
Lør 10.05.2025 09:00-15:25
Sidste mødegang
Søn 11.05.2025 09:00-15:25
Underviser
Mette Østman
Undervisningssted
Verninge Skole
Langstedvej 1
5690 Tommerup
Lokale
Håndværk og Design
Pris
630,- | Almen |
425,- | Børn og unge under 18 |