Gå på opdagelse i det plantebaserede køkken og dens mange smage, og lær at lave velsmagende grøn mad til både hverdag og fest. Vi vil lave kolde og varme retter til frokost- og aftenbordet, herunder klassiske retter til julefrokosten, samt enkelte salater og desserter.
Kurset giver en introduktion til det plantebaserede køkken og dets basis ingredienser og viser dig, hvordan du let kan erstatte kød (og mælkeprodukter) med sunde plantebaserede alternativer. Du lærer at lave plantebaserede og sundere udgaver af kendte klassiske retter som fx. pasta bolognese, ligesom du præsenteres for helt nye måder at bruge grøntsager og frugter på. Opdag fx hvordan bananskræl kan forvandles til en lækker plantebaseret "pulled pork".
Maden vil være vegetarisk eller vegansk og alle retter vil kunne laves vegansk hvis nogen på holdet ønsker det. De retter, der er veganske, vil også kunne laves vegetarisk i dit eget køkken, så uanset hvordan du spiser, kan du bruge opskrifterne.
Kurset er for dig, der selv gerne vil spise mere plantebaseret uden at gå på kompromis med din sundhed. Det er også til dig, der gerne vil kunne forkæle veganske familiemedlemmer og venner med lækre plantebaserede retter.
I
løbet af kurset lærer du fx.:
- at lave auberginesild, fredsfisk og andet pålæg.
- forskellige måder at bruge tofu
- at lave plantebaserede udgaver af klassiske og nye retter (fx. pasta
bolognese, fiskefilet eller fennikel i fad).
- at lave enkelte desserter, fx chokolademousse og tiramisu.
- forskellige måder at udnytte grøntsagers rige smagsnuancer
Pris for råvarer er ca. 100 kr/gang. Alle råvarer vil så vidt
muligt være økologiske.
Underviser: Ditte Christina Lustrup telf. 26142022 mail: [email protected].
Tir | 07.10.2025 | 17:00-21:00 |
Tir | 21.10.2025 | 17:00-21:00 |
Tir | 18.11.2025 | 17:00-21:00 |
Tir | 16.12.2025 | 17:00-21:00 |
Kursusnummer
110.25
Første mødegang
Tir 07.10.2025 17:00-21:00
Sidste mødegang
Tir 16.12.2025 17:00-21:00
Underviser
Ditte Christina Lustrup
Undervisningssted
Brylle Skole
Tobovej 43
5690 Tommerup
Lokale
Skolekøkken
Pris
820,- | Almen |
615,- | Børn og unge under 18 |