Billedskole - Tegning og maleri - unge
Holder du af at tegne og male, og vil du gerne have tips og tricks til hvordan du kommer videre med at udvikle din egen stil, så er det her holdet for dig! Måske elsker du bare at tegne, eller måske drømmer du om at komme ind på en af de kunstneriske uddannelser? På det her hold får du inspiration til at komme videre med dit kunstneriske udtryk. Der vil være fælles oplæg om teknikker og materialer, og inspiration til ting du kan tegne eller male, men også rig mulighed for at arbejde på dine egne ting. Vi kan f.eks. beskæftige os med portrætmaleri, figurudvikling/tegneserie/karikatur, mixed media art, perspektivtegning, 3D tegning, croquis osv.
I prisen er medregnet et mindre materialeforbrug.
Tilbuddet henvender sig til unge 16 - 22 år.