Der er en helt særlig magi
over tøj, man har syet selv. Især når det klæder den individuelle kropsform,
sidder rigtigt, er syet ordentligt og er holdbart.
Har du lyst til at være sammen med andre syglade, er denne weekend for
dig, der gerne vil sy tøj til dig selv eller andre. Holdet er for både
begyndere og øvede.
Du bestemmer selv, hvad du vil sy. Måske er du i
gang med et projekt, du gerne vil gøre færdigt? Eller måske skal du have hjælp
til at vælge og tegne mønster op, klippe og sy din nye bluse eller kjole? Hver
kursist får individuel hjælp til sit projekt.
Kurset er for såvel begyndere som øvede syere. Hvis du ønsker individuel
vejledning inden kurset er du velkommen til at kontakte Charlotte på mail.
Du kan medbringe din egen maskine, men der er symaskiner, overlocker, dampstrygeanlæg og justérbart klippebord til rådighed samt et mindre lagersalg af det mest nødvendige sygrej og stof. Og naturligvis forskellige snitmønstre til fri afbenyttelse.
Underviser: Charlotte Schultz. Mail: [email protected]. Tlf: 2611 4446
Lør | 01.11.2025 | 09:00-15:25 |
Søn | 02.11.2025 | 09:00-15:25 |
Kursusnummer
86.25
Første mødegang
Lør 01.11.2025 09:00-15:25
Sidste mødegang
Søn 02.11.2025 09:00-15:25
Underviser
Charlotte Schultz
Undervisningssted
Skallebølle Brugerhus
Kelstrupvej 84,
5492 Vissenbjerg
Lokale
Sylokale
Pris
740,- | Almen |
560,- | Børn og unge under 18 |