Maleriworkshops - Lørdage i Brylle

Så er det tid til en maledag. Du vælger selv dine motiver, så tag fotos, prints eller genstande med som du lader dig inspirere af eller mal efter fantasien. Motivet må ikke være for kompliceret, da vi kun har en dag.

Jeg kommer med forslag til, hvordan malerierne kan bygges op og hvilke teknikker, der kan arbejdes med. Vi gennemgår farvecirklen, farvesammensætninger og komposition.

Om maleriet skal være abstrakt eller bygges stramt figurativt op, bestemmer du.

Undervisningen er både fælles og individuel. Alle kan være med både dig der er nybegynder og dig som vil have en tegne/maledag i kreativt selskab.

Vi ser på dagens produktion og deler inspiration og erfaringer. Når man maler er der ikke noget rigtig og forkert, vi har hver vores unikke udtryk.

Medbring materialer. Akrylfarver: Minimum hvid og grundfarverne: rød, gul, blå. Pensler, lærred, skitseblok, tegneblyanter, evt. staffeli, tegnekul, palet (evt. paptallerkener eller hvad du har) til at blande maling på, klude, afdækningspapir/plastik.

Der vil være kaffe og the

For mere info er du velkommen til at ringe eller skrive til mig på 6095 9657 eller på hemabel@gmail.com.

De bedste hilsner Helle Madsen.


Maleriworkshops - Lørdage i Brylle

Kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

Kursusnummer
68.18

Dato og tid
Lør 27.10.2018 09:40-14:54

Underviser
Helle Madsen

Undervisningssted
Rytterskolen i Brylle
Ryttergade 3
5690 Tommerup

Lokale
Skolestuen

Pris
215,-

KONTAKT


Verninge Husflid
Brunsegårdsvej 43
5690 Tommerup

Telefon: 64762294

Mail: verninge@husflid.dk

CVR: 26463076

Telefontid: Vi har ikke faste telefontider - prøv - og lyt til vores telefonsvarer - hvis vi ikke svarer.

Medlem af Fora