Beklædningssyning - aften

Kurset til dig, der har lyst til give garderoben et personligt præg.

Kender du det, at forretningernes standardstørrelser ikke sidder helt så godt som du kunne ønske. Eller måske har du et design i tankerne, som du ikke lige kan finde i butikkerne, og derfor rigtig gerne vil prøve at lave selv.

Det er der heldigvis råd for. På mit kursus vil du få hjælp og vejledning til at tilrette dit mønster, så det passer dig og din facon. Du vil få masser af inspiration til detaljer og teknikker, så du til sidst står med et flot og professionelt resultat.

Bare mød op med dine ønsker og  ideer, du vil få alt den hjælp du har brug for.

Kurset henvender sig til ALLE, hvad enten du er begynder eller øvet. Undervisningen/vejledningen er individuel, og vi tager udgangspunkt i lige netop dine ønsker og  behov.

Vær forberedt på, at nogle modeller skal syes op i stout og tilrettes igen, mens andre kan sys direkte op i det rigtige stof.

Bemærk: du skal selv medbringe alle symaterialer. Lineal minimum 30 cm lang, blyant, viskelæder, målebånd, papirsaks, stofsaks, mønsterpapir, stof, knappenåle, synål, tråd. Der er mulighed for lån af symaskine.

Lidt om mig:

Mit navn er Mitzi Nielsen og jeg er uddannet beklædningsformgiver fra Odense Håndarbejdsseminarium. Interessen for syning startede dog længe inden, ja egentlig har jeg nærmest fået den ind med modermælken og jeg begyndte at sy mit eget tøj, som 10-årig. I løbet af årene har jeg beskæftiget mig mest med bestillingsopgaver. Oftest har det drejet sig om brudekjoler, selskabstøj, corsager og kostumer.

I 2003 tog mit arbejdsliv en anden drejning og jeg havnede indenfor design og udvikling af interiør artikler. Men kærligheden til håndværket, har gjort at symaskinerne og stofsaksen aldrig blev pakket væk, men fortsat har været i brug herhjemme.

Min grundholdning er, at alle kan lære at sy og jeg glæder mig til at dele ud af min erfaring og viden på området.

Har du spørgsmål inden kurset er du velkommen til at kontakte mig på mitzinielsen@hotmail.com.

Man25.03.201919:00-21:45
Man01.04.201919:00-21:45
Man08.04.201919:00-21:45
Man29.04.201919:00-21:45
Man06.05.201919:00-21:45
Beklædningssyning - aften

Kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

Kursusnummer
57.19

Første mødegang
Man 25.03.2019 19:00-21:45

Sidste mødegang
Man 06.05.2019 19:00-21:45

Underviser
Mitzi Nielsen

Undervisningssted
Brylle Skole
Tobovej 43
5690 Tommerup

Lokale
Natur-teknik i kælder

Pris

550,- Almen
420,- BØRN-UNGE U. 18

KONTAKT


Verninge Husflid
Brunsegårdsvej 43
5690 Tommerup

Telefon: 64762294

Mail: verninge@husflid.dk

CVR: 26463076

Telefontid: Vi har ikke faste telefontider - prøv - og lyt til vores telefonsvarer - hvis vi ikke svarer.

Medlem af Fora